Storebælt A/S
Bedre viden - bedre løsninger
Ved opførelsen af Storebæltsforbindelsen samarbejdede Nordtech med flere rådgivende ingeniørfirmaer og leverede produkter og løsninger til forskellige delprojekter.
På Korsør-siden leverede Nordtech strømskinner, kabeltromler og kabelvognssystemer til betonblandeanlægget.
Til tårn- og byggekranerne placeret på Sprogø leverede og rådgav Nordtech indenfor radiostyring.
På byggepladsen i Nyborg blev der anvendt motor og fjedredrevne kabeltromler samt en stor del af Nordtechs øvrige sortiment.
Et sprængende punkt for valget af Nordtech som leverandør, var den tværfaglige viden indenfor mobil strømtilførsel og radiostyring.
Storebæltsforbindelsen blev Nordtechs ilddåb og vi tilegnede os viden som vi stadig bruger - 25 år og mange betonelementfabrikker senere.
Henrik Nielsen
Grundlægger - Nordtech
Et krævende speciale
I forlængelse af det mangeårige arbejde med Storebæltsforbindelsen har Nordtech specialiseret sig indenfor strømtilførsel og radiostyringer til betonelement-produktion.
Til fjernstyring af diverse applikationer har vi siden 1997 været i tæt samarbejde med Tele Radio, som leverer sofistikeret teknologi – der tåler selv de strengeste miljøer.
Gode produkter er værd at samle på, og det har vi også gjort indenfor strømtilførsel.
I partnerskab med Vahle har Nordtech i mere end 25 år leveret innovative løsninger med markedsledende og internationalt anerkendte produkter. Vahles kvalitet, pålidelighed og leveringsstabilitet har vist sig at være en vindene kombination, når der arbejdes i krævende miljøer som elementproduktion.