Logo

BESAT: Intern teknisk sælger

Elsker du udfordringer? Er du udadvendt og kan du lide at skabe kontakt til mennesker? Så er jobbet som intern teknisk sælger måske noget for dig!
Hos Nordtech kan du se frem til en tæt daglig kontakt med vores kunder i et professionelt team med gode kolleger, godt humør og fokus på samarbejde og udvikling. Du vil blive en del af et team bestående af tre dygtige og sociale kolleger, der er klar til at byde dig velkommen til teamet. I er ’First Point of Contact’ for kommercielle og logistiske spørgsmål i virksomheden, og I understøtter salget via kommerciel support af kunder og håndtering af ordrer over telefon, e-mail og online.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Ordre- og tilbudsbehandling
  • Håndtere kundeforespørgsler
  • Tænke i muligheder/proaktivt salg over telefonen
  • Sikre kompetent kunderådgivning/support i samarbejde med eksterne kolleger
  • Teknisk sparring med salgsorganisationen og vores produktspecialister

Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har erfaring fra tilsvarende stilling som ordrebehandler/intern sælger med evt. branchekendskab. Du har teknisk flair og forståelse for mekanik og evt. elektronik. Du har en struktureret tilgang og er god til at prioritere opgaverne. Du er den, der står klar med et hurtigt svar, professionel sparring og en personlig service.

Desuden lægger vi vægt på, at du er:

  • Fortrolig med IT-redskaber (Office pakken) og kender til CRM systemer (Dynamics)
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • God til at opbygge relationer
  • Udadvendt, selvmotiverende og ansvarlig

Du vil få en spændende stilling i en innovativ virksomhed med et inspirerende arbejdsklima og en uformel omgangstone. Jobbet indebærer en masse udfordringer og personligt ansvar med spændende og krævende arbejdsopgaver, hvor du selv kan vise initiativ og få indflydelse samt have mulighed for at påvirke udviklingen af din arbejdsplads.

Praktiske oplysninger
En fast fuldtidsstilling 37 timer (man.-tors. kl. 08-16:00 og fre. kl. 08-15:30).

Løn efter kvalifikationer og almindelige ansættelsesvilkår med en pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgninger behandles løbende.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt – vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.

Søg jobbet
Lyder det interessant?

Vil du vide mere om jobbet og Nordtech A/S, er du velkommen til at kontakte Allan Knudsen på tlf.: 92 15 19 31.

Skriftlig ansøgning sendes til: ak@nordtech.dk mærket ”Intern teknisk sælger”.